facebook tracking

Backoffice medarbejder - student worker

Er du hurtig på tasterne? Nyder du at kunne fordybe dig i et arbejde, hvor du selv styrer hastigheden? Vil du hjælpe vores brugere ved at være personen, der sørger for, at alt det administrative spiller, som det skal? Og leder du lige nu efter det bedste studiejob?

Kan du svare ja til tingene ovenfor, så skal du ikke lede mere, for så skal du være en del af vores Support Team som vores nye Backoffice Student worker.


Den hurtige om os

Lunar Way er en fintech virksomhed, der mener, at måden vi tænker økonomistyring, budget, forbrug og banking-oplevelsen i sig selv, trænger til en makeover.

Vi har erstattet papirarbejdet og bankfilialer med de mest innovative teknologier, digitale løsninger, og et bredt udvalg af features, der løser dine økonomiske behov i vores bank-app.

Vi er en 100% digital og mobil løsning, og vores app er designet til at gøre det nemt at styre din økonomi, både personligt og forretningsmæssigt.


Lidt om dig

Du har det store overblik. Du nyder at indgå i et samarbejde, hvor dine kolleger tager den daglige kontakt med brugerne, og hvor du får lov til at fikse det administrative omkring det. Du kan se dig selv i en rolle, hvor fordybelse er kodeordet, og hvor det er okay at have hørebøffer på, mens du har gode snacks foran dig og dejlige kolleger omkring dig. Som person kan du godt lide processer, og du er også god til at styrke dem. Dit øje er god til at spotte mønstre, og du er en sand fejlfinder.


Det skal du lave

Du vil primært skulle arbejde med administrative opgaver med hovedvægt på tastearbejde. Det vil eksempelvis være i forbindelse med vores brugers sign-ups, overvågning af transaktioner og overtræk. Derudover vil der i dagligdagen lande forskellige ad hoc-opgaver på dit bord. I takt med virksomhedens udvikling vil din palet af opgaver også vokse. Din arbejdsdag vil primært være fra 16-23 i hverdage og 10–18 i weekender. Vi forventer, at du kan tage 3 vagter om ugen, hvilket svarer til omkring 20 timer. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dit studie samt eksamensperioder.

Hvis du kan sige ja til disse tre ting, kan vi ikke få armene ned:

  • Du er +22 år gammel  
  • Skriver og taler dansk på et højt niveau
  • Har eventuelt tidligere erfaring fra service eller bankbranche


Det tilbyder vi dig:

Du bliver en del af en organisation, hvor der er højt til loftet, en flad struktur og ambitiøse kolleger, der alle arbejder for at tage Lunar Way til det næste niveau. Vi prioriterer at sætte fede rammer for din arbejdsdag - og når den er slut, er der selvfølgelig rig mulighed for at møde alle dine kolleger i andre omgivelser, fordi sociale arrangementer er en vigtigt del af hverdagen i Lunar Way.

Vi er på en vækstrejse - og har allerede over 70 medarbejdere fordelt på vores to kontorer i Aarhus og København. Vi består  af et stort mix af forskellige kompetencer inden for tech, forretningsudvikling, HR, kommunikation, marketing og support. Nu mangler vi bare dig!


Kan du se dig selv arbejde her?

Er du klar på at blive en del af en nytænkende organisation, hvor der er fart på, hvor armbevægelserne godt må være store, og hvor du glæder dig til at møde ind? Så send os en ansøgning.

Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet vores nye kollega. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores HR Manager, Sabine Hansen, på sah@lunarway.com.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Apply for this job

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Be a part of our team!

Lunar Way consists of tech enthusiasts, design nerds, marketing experts - birds of a feather flock together - you get the idea.

No matter our professional background, we all have a passion for making a difference in banking. That is why our offices aren’t filled with personal finance advisors. Instead, they are filled with different capabilities in tech, business development, marketing and support.


 


Already working at Lunar Way?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@lunarway.com
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor