facebook tracking

Risk Manager

Har du lyst til at spille en central rolle i forhold til at være med til at sætte risikostyring på dagsordenen i Lunar Way? Være med til at optimere vores kredit - og likviditetsstyring - så de er on-point? Passer det dig fint at tage ansvar og indgå i en rolle, der skal gå på tværs af vores organisation?

Sidder du og får ondt i hovedet af at nikke “ja” til alt ovenfor? Så læs videre, for så skal du søge vores nyoprettede stilling som Risk Manager.

Er det her dig?

Du er en regelrytter helt ud til fingerspidserne, og du nyder at være det. Risikostyring er derfor noget du synes er fedt, og du er god til at forklare dets kompleksitet til dem, der  ikke har samme indsigt som dig. Du har en analytisk tilgang, og så elsker du at dykke ned i tal og data.

Som person falder det dig naturligt at tage ansvar, og du går til dine opgaver med en stor portion af etik og moral. Andre har Jussi Adler-Olsen bøgerne på reolen derhjemme, men på din troner love om finansiel virksomhed! Sagt på en anden måde, du synes lovgivning er spændende, og du elsker at dykke ned i det og omfavne det i dit arbejde.

Når du støder på et problem, har du ikke noget imod at være hands-on i forhold til at løse det, og du kan sagtens tænke kreativt i forhold til dine løsningsforslag.

Derudover skal du have løbeskoene parat for ved Lunar Way går tingene stærkt. Derfor skal du motiveres af, at der til tider kan være et stort pres, hvor din performance (og tempo) kan være med til at gøre en kæmpe forskel.  

Du skal helt sikkert søge, hvis du:

  • Gerne vil være med til at styrke risk management i Lunar Way, og spille en afgørende rolle i dette
  • Godt kunne tænke dig at arbejde med risikostyring i anden linje
  • Godt kunne tænke dig at arbejde med Lunar Ways kontakt til og med Finanstilsynet
  • Har lyst til at være hands-on i forhold til at styre blandt andet vores kredit- og likviditetsarbejde i forbindelse med risk management
  • Har mod på at varetage risiko funktionskontrol opgaver

Du er helt sikkert af den rette støbning, hvis:

  • Du er Cand. polit, Cand. oecon, Cand. merc eller lignende
  • Du har minimum 2 års erfaring fra en større bank
  • Du har et godt kendskab til kredit eller likviditetsstyring
  • Erfaring fra en anden linjefunktion (CRO) er et plus
  • Du kender til at arbejde med finanstilsynet og måske også bestyrelsesrapportering

Da vores produkt på nuværende tidspunkt kun udbydes i Norden, ser vi gerne, at du er flydende på enten norsk, svensk eller dansk - både skriftligt og mundtligt.

Vores elevatortale:
Lunar Way er en fintech virksomhed, der mener, at måden vi tænker økonomistyring, budget, forbrug og banking-oplevelsen i sig selv, trænger til en makeover.

Vi har erstattet papirarbejdet og bankfilialer med de mest innovative teknologier, digitale løsninger, og et bredt udvalg af features, der løser dine økonomiske behov i vores bank-app.

Vi er en 100% digital og mobil løsning, og vores app er designet til at gøre det nemt at styre din økonomi, både personligt og forretningsmæssigt.

Det her får du med i pakken

Du bliver en del af en organisation, hvor der er højt til loftet, en flad struktur og ambitiøse kollegaer, der alle arbejder for at løfte Lunar Way til det næste niveau. Vi prioriterer at sætte fede rammer for din arbejdsdag - og når den er slut, er der selvfølgelig rig mulighed for at møde alle dine kolleger i andre omgivelser, for sociale arrangementer er en vigtigt del af hverdagen i Lunar Way.

Vi er på en vækstrejse - og har allerede over 70 medarbejdere fordelt på vores to kontorer i Aarhus og København. Vi består af et stort mix af forskellige kompetencer inden for tech, forretningsudvikling, HR, kommunikation, marketing, finans og support.

- Nu mangler vi bare dig!

Vil du være med på rejsen?

Er du klar på at blive en del af en nytænkende organisation, hvor der er fart på, hvor armbevægelserne godt må være store, og hvor du glæder dig til at møde ind -  så smid os en ansøgning her.

Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet vores nye kollega. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Manager, Sabine Hansen, på mailen: sah@lunarway.com.  Vi modtager i øjeblikket rigtig mange ansøgninger (SÅ FEDT!), og det er derfor ikke ikke muligt at stille spørgsmål til stillingen per telefon. Du er selvfølgelig velkommen til at sende en mail.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Apply for this job

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Be a part of our team!

Lunar Way consists of tech enthusiasts, design nerds, marketing experts - birds of a feather flock together - you get the idea.

No matter our professional background, we all have a passion for making a difference in banking. That is why our offices aren’t filled with personal finance advisors. Instead, they are filled with different capabilities in tech, business development, marketing and support.


 


Already working at Lunar Way?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@lunarway.com
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor