facebook tracking

AML Officer

Er du en sand Sherlock Holmes, når det kommer til at spotte mønstre som andre ikke nødvendigvis ser? Er dit kendskab til lovgivningen inden for hvidvask skarp? Får du julelys i øjnene, når vi fortæller dig, at du kan få muligheden for at være med til at definere Lunar Ways AML-processer og forretningsgange?

Så er der ingen tvivl; Du skal helt sikkert søge stillingen som vores nye AML Officer.

Hvem er du?
Som AML Officer undersøger du bruger-transaktioner med det formål at sikre, at vores brugere ikke anvender Lunar Ways bank-app til hvidvask og terrorfinansiering. Det er vigtigt, at du er skarp i lovgivning om hvidvask, og har erfaring fra et større pengeinstitut; Sammen med den compliance-ansvarlige bliver det nemlig en af dine vigtigste opgaver at udvikle og definere måden vi bekæmper hvidvask og terrorfinansiering på i Lunar Way.

Når det handler om at komme til bunds i en sag, så er du en sand graver, og du stopper ikke før, du har svar på dine spørgsmål. Du er en regelrytter i ordets bedste betydning, og du er god til at se, når folk er lidt for kreative med deres penge.

Du kan se dig selv indgå i et team med kompetencer fra forskellige dele i organisationen, hvor I sammen har et fælles mål om at sikre, at Lunar Way ikke bliver misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde i en rolle, hvor du skal lære alle dine tips og tricks fra dig. Det bliver nemlig dig, der skal være med til at stå for oplæringen af dine nye kollegaer, så de også bliver specialister i AML.

Hos Lunar Way arbejder vi hele tiden på at gentænke vores processer, og måden man driver bank på. Derfor skal du have lyst til at være med til at videreudvikle dit team, og sætte standarden for, hvordan vi i Lunar Way kan håndtere indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Du skal helt sikkert ansøge, hvis du:

  • Er god til at udfordre processer og standarder og synes, at det er fedt at sætte dit eget præg på tingene.
  • Har mod på at være en vigtig spiller i forhold til bistå håndteringen af sager i forhold til hvidvask og svindel, samt henvendelser fra politiet.
  • Har lyst til at sikre at vores brugere ikke anvender Lunar Ways banking-app til hvidvask og terrorfinansiering.
  • Er en mønsterkender udstyret med en naturlig nysgerrighed og skepsis.
  • Nyder både at samarbejde med dine kollegaer og løse dine opgaver selvstændigt.
  • Har lyst til hele tiden at lære og udvikle dine kompetencer.
  • Er god til at bevare et overblik, selvom der er run på.
  • Har en positiv tilgang, selvom du møder udfordringer.

Lidt ekstra:

Stillingen vil primært være på vores kontor i København med mulige ture til vores hovedkontor i Aarhus. Derudover er det vigtigt, at du kan tale og skrive flydende dansk, da det primært er dette sprog, som du skal benytte.

Vores elevatortale - Go!

Lunar Way er en fintech virksomhed, der mener, at måden vi tænker økonomistyring, budget, forbrug og banking-oplevelsen i sig selv, trænger til en makeover.

Vi har erstattet papirarbejdet og bankfilialer med de mest innovative teknologier, digitale løsninger, og et bredt udvalg af features, der løser alle dine økonomiske behov i vores banking-app.

Vi er en 100 % mobil løsning, og vores app er designet til at gøre det nemt at styre din økonomi, både personlig og forretningsmæssig.

Det her får du med i pakken

Du bliver en del af en organisation, hvor der er højt til loftet, en flad struktur og ambitiøse kollegaer, der alle arbejder for at løfte Lunar Way til det næste niveau. Vi prioriterer at sætte spændende rammer for din arbejdsdag. Og når den er slut, er der selvfølgelig rig mulighed for at møde alle dine kolleger i andre omgivelser, fordi sociale arrangementer er en vigtig del af hverdagen i Lunar Way.

Vi er på en vækstrejse - og har allerede over 80 medarbejdere fordelt på vores to kontorer i Aarhus og København. Vi består af et stort mix af forskellige kompetencer inden for tech, forretningsudvikling, HR, kommunikation, marketing, finans og support.

- Nu mangler vi bare dig!

Kan du se dig selv arbejde hos os?

Er du klar på at blive en del af en nytænkende organisation, hvor der er fart på, hvor armbevægelserne godt må være store, og hvor du glæder dig til at møde ind? - så smid os en ansøgning her.

Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet vores nye kollega. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director of Customer Service, Christian Lindgren Strøm, på mailen: cls@lunarway.com Vi modtager i øjeblikket rigtig mange ansøgninger (SÅ FEDT!), og det er derfor ikke ikke muligt at stille spørgsmål til stillingen per telefon. Du er selvfølgelig velkommen til at sende en mail.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Apply for this job

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Copenhagen

Østergade 24B
1100 København Directions jobs@lunarway.com 70605454

Be a part of our team!

Lunar Way consists of tech enthusiasts, design nerds, marketing experts - birds of a feather flock together - you get the idea.

No matter our professional background, we all have a passion for making a difference in banking. That is why our offices aren’t filled with personal finance advisors. Instead, they are filled with different capabilities in tech, business development, marketing and support.


 


Already working at Lunar Way?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@lunarway.com
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor