facebook tracking
Designer

Designer

Pibler det ud af dig med kreative ideer, som du ikke kan vente med at sætte i produktion? Kan du håndtere et kamera og strikke dine optagelser sammen til et lille mesterværk? Er du grafisk anlagt og kan sætte bevægelse på dine designs? Og vil du gerne være en del af et team, hvor dine koncepter hurtigt får ben at gå på, og hvor du sidder med fra start til slut?

Er det “ja” til det hele?

Så skal du joine vores Marketing team som vores nye Designer.

Lidt om dig
Som person nyder du at kunne rykke hurtigt på dine ideer, og du vil gerne være et sted, hvor du allerede fra dag ét sætter turbo på din faglige udvikling. Dit mantra er  “learning by doing”, og det lever du efter. Hvis du skulle beskrive dig selv, ville du udover at bruge ord som flink og sjov også sige lærenem og nysgerrig. 

Du vil gerne spille en central rolle, når det kommer til at være med til at vedligeholde Lunar Ways stærke visuelle identitet på videomateriale, annoncer samt online kampagner. Derudover vil du også gerne være med til hele tiden at udvikle og nytænke, hvordan vi kan positionere os på markedet. At være en del af en organisation, hvor tingene bliver sat i gang, og hvor lange processer ikke er en del af hverdagen, det er dit drømmescenarie. Derfor har du det også helt fint med at arbejde inden for stramme deadlines. Plus, du nyder at være en del af et hold, hvor dine kolleger hele tiden presser grænserne for, at I sammen kan løfte niveauet.

Dine opgaver

Du skal helt sikkert søge, hvis du: 

  • Har lyst til at arbejde med produktion af videomateriale, lige fra optagelse til post-production og special effects.
  • Gerne vil være med til at sætte nye standarder for “annoncer i bevægelse”
  • Har lyst til at arbejde med et brand, der skiller sig ud fra resten og en designstil, der hele tiden forsøger at rykke på status quo. 

Din erfaring 
For os handler det ikke nødvendigvis om din erfaring, men i højere grad om du har ballasten og lysten til at eksekvere. Det kunne derfor være fedt, hvis du minimum har 1 års professionel erfaring. Du behøver nødvendigvis ikke være uddannet designer, men må gerne selv have tillært dig dine skills. Dog ser vi gerne, at du sammen med din ansøgning sender en portfolie, så vi kan få et indblik i de ting, som du har lavet. 

Skills
Du skal gerne have erfaring med:

  • Adobe After Effects
  • Adobe Premiere Pro
  • Adobe Photoshop
  • Du skal kunne håndtere et kamera 

Vores elevatortale
Lunar Way er en teknologivirksomhed. I en sektor bygget på legacy-systemer udfordrer vi de etablerede spillere. Vores mission er at tilbyde produkter, der hjælper brugerne til at holde styr på deres økonomi. Vores mål er en bankplatform, der er tilgængelig 24 timer i døgnet, og hvor brugeren aldrig generes af outdated produkter eller lange svartider.

Vi har erstattet papirarbejdet og bankfilialer med de mest innovative teknologier, digitale løsninger, og et bredt udvalg af features, der løser brugernes økonomiske behov - nemt og hurtigt. 

Det her får du med i pakken
Du bliver en del af en organisation, hvor der er højt til loftet, en flad struktur og ambitiøse kollegaer, der alle arbejder for at løfte Lunar Way til nye højder hver dag. Vi prioriterer at sætte spændende rammer for din arbejdsdag. Og når den er slut, er der selvfølgelig rig mulighed for at møde alle dine kolleger i andre omgivelser, fordi sociale arrangementer er en vigtig del af hverdagen i Lunar Way.

- Nu mangler vi bare dig!

Kan du se dig selv arbejde hos os?
Er du klar på at blive en del af en nytænkende organisation, hvor der er fart på, hvor armbevægelserne godt må være store, og hvor du glæder dig til at møde ind? Så smid os en ansøgning her.

Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet vores nye kollega. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Creative Director, Steffen Nørgaard Andersen på mailen: sna@lunarway.com

Søg jobbet 🎨

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Copenhagen

Østergade 24B
1100 København Directions jobs@lunarway.com 70605454

Be a part of our team!

Lunar Way consists of tech enthusiasts, design nerds, marketing experts - birds of a feather flock together - you get the idea.

No matter our professional background, we all have a passion for making a difference in banking. That is why our offices aren’t filled with personal finance advisors. Instead, they are filled with different capabilities in tech, business development, marketing and support.


 


Already working at Lunar Way?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@lunarway.com
  • Christian Lindgren Strøm
  • Dea Bonde Skaarenborg
  • Flemming Laugesen
  • Jacob Harpøth Hansen
  • Jacob Nørskov
  • Kasper Loran
  • Kasper Munck
  • Katrine Lee Larsen
  • Nanna Kvist
  • Signe Valeur
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor